Italien

Turen gennem Italien til Corfu

Efter en hurtig tur fra Frankrig langs Italiens nordkøst ned til Elba, nok den smukkeste ø vi nogensinde har set. Vi ligger i havnen Portoferraio hvor det syder af liv og Italiensk hygge, og vi har fået en fin plads lige i smørhullet.Portoferraio er byen hvor Napoleon boede inden han startede sine krige, vi forstår ikke at han kunne tage herfra.
Efter Elba sejlede vi ind til fastlandet, det havde regnet om natten, noget helt ekstraordinært, vi havde ikke set regn siden Frankrig, på en måde forfriskende og afvekslende. Vi kom til en by der ligger ved en flodmunding, ikke særlig ren, men det var den distance vi ville sejle den dag, der var oceaner af myg, til natten blev der sat myggenet op.
Vi skulle op tidligt næste morgen, Ove skulle afmønstre, han skulle med bus og tog op til en bil der stod i Finale i nord Italien.
Italien er et langt land ca. 1000 sømil så vi skulle tage nogle lange stræk for at komme til Grækenland, vi sejlede ca. 60 sømil om dagen det passede med afstanden mellem havnene, onsdag den 16/6 kom vi til havnen vi ville bruge som base til besøg i Rom, stor havn med alt, stor hesteskoformet med butikker hele vejen rundt og vaskemaskine, el og vand. Men de tog sig også godt betalt 35 € om dagen, nå pyt vi ventede på Bo som skulle komme med fly til Rom.
Vi tager ud til lufthavnen for at hente ham, han blev meget overrasket over pludselig at se Malou komme farende imod ham, på vejen hjem havde vi problemer med Bo han flirtede med en Italiener, vi var ikke meget for det, så han fik besked på at holde sig i skindet.
Næste dag skulle vi så ind til Rom for at se på byen, vi tog bussen som holdt lige uden for havnen, det tog ca. en time i en beskidt bus der var overtegnet med alt muligt graffiti og sæderne lasede.
Rom er stor og spændende, vi kom til Peterskirken. Johs og Bo havde shorts og skjorte på og jeg mit nye tøj, da vi var kommet igennem to vagthold blev Bo lige som mange andre forvist adgang (ikke i korte bukser) det var jo trist han ikke kunne se Peterskirken efter en lang tur fra DK..
Siden tog vi en bus to dækker, åben øverste dæk så vi rigtig kunne se alle seværdighederne, Bo han ville gerne se Coloseum men vejen var spæret, så der kom vi heller ikke, vi tog godt trætte hjem til båden.
Næste dag skulle vi videre, vi sejlede mod Tiberens udløb ved Rom. Dagen før hvor vi var i Rom havde det blæst en del, så da vi kom i søen var der store middelhavs dønninger, der var nogle der talte om vi skulle vende om, men vi holdt på for motor og genua.
Vi kom til havnen Fiumicino, som jo er selve floden der løber igennem Rom, møg beskidt, det lignede spildevand direkte fra Rom, men det var jo gratis (havnene uden for Rom er ret dyre 35 – 50 €) så vi blev der til næste dag, hvor vi i skønneste sol vejr sejlede de 55 sømil til Anzio, ved ankomst blev vi straks kontaktet af kyst politiet, vi skulle straks komme op på kontoret, medbringe alle bådens papirer, samt pas på besætningen, vi var lidt spændte på hvad de nu havde for, men det var nu ikke så galt, der hvor vi havde fortøjet båden, var der malet gult, hvilket betyder at det er til transit både og derfor gratis i 2 dage, det passede os fint, siden benyttede vi os af ordningen i flere havne.
Anzio er en fin lille by med barer og restauranter der inspirerer til et besøg, så da vi kom til aften ville Bo spendere en aften på de gamle, han havde jo fødselsdag, vi fik pasta med hummer m. m. til forret derefter var fisken som vi havde valgt ved indgangen færdig, desserten var forskellige kager med is, til slut kom regningen den var på næsten det dobbelte at flybilletten til Rom.
Næste dag sejlede vi 9½ time til Formia hvor Bo skulle hjem med toget næste dag. I Formia var der byfest det vil sige at hele byen var pyntet og der var salgs boder på pladser og veje over hele byen, et være cirkus. Om aftenen kl. 24 var der det flotteste fyrværkeri, Bo var dog ikke særlig betaget, han sagde det ikke var større end til ringriderfesten i Aabenraa, men det er løgn siger moderen.
Næste dag efter Bo var afleveret ved toget gik vi i gang med rengøring og oprydning, det blev så sent at vi valgte at blive en dag mere, vi lå ved de gule striber altså gratis.
Vi havde ventet os meget af Napoli bugten, men her var lige så beskidt som ved Rom og dyrt som bare pokker.
Vi lagde dog til ved en lille ø som hedder Chiaiolella ikke ret langt fra Capri, havnen vi ligger i er egentlig et gammelt vulkan grater, det ser man tydeligt på farverne, klipperne og asken som stranden består af. Øen er meget brugt til dagsudflugter fra Napoli, derfor er der i hundredvis af både med badende brunetter.
Den 28/6 sejlede vi de 40 mil til Agropoli, vi sejlede tidligt om morgenen, solen er kun lige kommet fri af Fastlandet og farver Capri i alle regnbuens farver. Vi sejler tæt forbi byen Capri, der har hvide huse med røde tage, som rigtig kan gengive solen farver, vi har hørt at havnepenge er mere end 1000,- kr. pr. nat, og det kan vi godt forstå når vi ser de store sejl og motorbåde der er i havnen.
Italienerne er nogle grisebasser de har ingen kultur hvad angår renligholdes af deres land, det flyder med alt vandflasker, øldåser, cigaretpakker, plastikposer med affald i (den skulle egentlig i skrallespanden men det er nemmere at smide den i vandet så kommer der nok nogen og fjerner den) der kommer store presenninger flydende i overfladen ( vi har hørt om en sejler der brugte en halv dag på at dykke for at skære en presenning fri af propellen). Problemet er særligt stort i området fra Rom og til syd for Napoli bugten, en ting har de dog styr på nemlig hunde høm høm, man får ganske enkelt en bøde hvis de ikke bliver fjernet straks, i Frankrig ligger der lort over alt på fortove og stræder.
Næste havn Tropea ligger flot inde i en bugt med bjerge rundt om og en lille by på toppen af den yderste klippe. Da vi kom ind i havnen var det frygtelig varmt 36 grader så gummibåden blev sat i vandet og vi sejlede alle tre ud til en lille badestrand for at blive kølet en lille smule af, vandet er 24 grader.
Tropea var faktisk den sidste havn inden Grækenland der havde miljø med gammel by og liv på havnen, havne på resten af turen til Grækenland er ”EU” havne, som ikke er færdige endnu, selv om det er mange år siden beton arbejdet er færdig gjort, der er faktisk mange steder hvor betonen er begyndt at smuldre, firmaerne som har bygget havnene, har måske brugt cementen et andet sted, vil jeg tro, hvorefter de midt i bygge processen er gået fallit. Men for os var det godt de er bygget, de ligger med ca. 40 til 60 sømil afstand, for os en dags sejlads.
I Messina strædet, mellem Italien og Sicilien, står der mange gange en hård strøm, så vi var lidt spændte på at komme helskindet igennem, det gik dog fint, vi kom også godt ind i havnen Reggio Calabria og fik med noget besvær fortøjet med morings line (en line der er fastgjort til bunden). Da vi skulle betale havnepenge klagede vi over pladsen og fortøjningen, hvad havnefogden egentlig godt kunne forstå, så vi betalte kun halv pris. Men havnefogden var mere snu end os, (i skal tænke på vi er tæt på mafiaen) næste morgen, da vi skulle sejle tidligt, var morings linen snoet omkring vores propel så vi ikke kunne sejle. Enden på det hele blev at vi skulle have en dykker ned for at befri os det kostede 50€ plus lidt smørelse her og der.
Vi klager ikke over havneplads mere så tæt på mafiaen
Vi kom endelig af sted klokken 9:30, efter at Marga have talt med by kongen, han syntes det var så synd for hende så han kom og forærede hende Crossiants og skrev sin autograf i logbogen, han gav os sit visitkort og formanede os om at næste gang vi besøgte havnen skulle vi kontakte ham.
De næste havne er alle EU havne med 6-8 meter høje beton mure ud mod vandet, murene gjorde at det ikke var til at ånde inde i havnene, når vi ankom sidst på dagen havde solen varmet dem op til 60-70 grader det var ud udholdeligt.
Der var dog en havn, Rolcella, der havde en lille smule liv, her mødte vi Morten og Anja og lille Freja på 3 år, de havde været jorden rundt på 3 år Freja var 3 mdr. da de startede. Marga og Freja havde en hyggelig eftermiddag sammen, men nogle gange kneb det med sproget, Freja var bedre til Engelsk end Marga.
Om aftenen kom Renate og Manfred som vi havde mødt i Tropea, de ville have os med op og spise Pitsa og se fodbold. Vi fik en meter pitsa og øl dertil, så fodbold, Grækerne vandt, det hele kostede kun 9€ billigt.
Søndag den 10/7 sejlede vi så de sidste 50 sm. fra Santa Maria Di Leica over til den græske Ø N. Othonoi, der ligger mellem hælen på Italien og Corfu. Vi ankrede op i en lille bugt på sydsiden og fejrede vi var kommet til Grækenland.

Med kærlige sejler hilsner
Marga & Johannes