Mosel

Turen gennem Mosel til Frankrig

Mosel den 05 Nov. 2003.

Efter Rhinen var det en ren befrielse at komme på Mosel, vi kom igennem den første sluse til Mosel ved 8 tiden om aftenen, solen stod lige imod og der var aften sejlads med både joller og kølbåde i den brede Mosel. Vi fik en plads ved Koblenz vandski og motorbåds klub ca. 3 km. fra slusen og ville have et par rolige dage, klubben havde et lille klubhus med udskænkning, det gjorde det ikke svært at komme i snak med Hans, Franz, Erik og mange andre, de blev os senere til stor hjælp, da vi pludselig skulle til dk., på grund af farmors død, Nikita kom til at tilbringe 14 dage ved deres stiganlæg.

Den 30 sep. Sejlede vi ud fra Koblenz, vi havde et par dage inden vi skulle til dk., vi ville lidt længere op af floden for at se noget andet i ventetiden inden vi skulle til dk. Lige inden vi sejlede kom formanden for havnen, vi aftalte at vi kom tilbage om torsdagen, vi kunne betale til den tid, han tilbød at køre os til toget fredag morgen da vi jo så skulle hjem. Mosel er meget smuk, vi sejlede i dejligt solskin og i radioen sagde de at det ville blive 22 grader og onsdag op til 27 grader,
lad os nu se.

Vi lagde til i Winningen ved et fint anlæg med både vaskemaskine m. m., vi fik vasket alt vores snavs tøj og nød det gode vejr. Om onsdagen havde de lovet solskin, men over middag begyndte det at regne og det var ikke varmt, vi nåede dog at cykle en tur i mellem vinbjergene inden da, vi endte inde i byen Winningen, den flotteste by jeg nok nogen sinde har set, her er der små gader der slynger sig imellem vinranker, bindingsværkshuse, masser af blomster over alt og vinranker der slynger sig over alt, alt gammelt og helt utroligt hyggeligt jeg ville ønske alle kunne se det.

Mosel er i øvrigt meget flot med slotte, borge, vin, cypresser og meget mere. Ja så må jeg se at komme i gang med at skrive igen, vi har været i Dk. godt en uge og er nu vendt tilbage igen, vi har bilen med herned det giver os mulighed for at komme lidt længere væk fra Mosel. Da vi kom tilbage fra Danmark blev vi hilst velkommen tilbage og vi havde købt en flaske blå Aalborg som blev sat op i klubhuset, som tak for at de havde holdt øje med Nikita medens vi var væk. I ugen vi var i Danmark har det regnet hver dag og vejret har ændret sig det er ikke så varmt mere, men radioen lover sol i tiden frem over. Man kan se at der er kommet vand i Rhinen igen flodbådene er igen fuldt lastede, de har travlt med at sejle kul mod Trier og tilbage igen mod Koblenz, jeg tror de vender i Trier med den samme last. (det har sikkert noget med EU at gøre)
Den 12 Okt. vågner vi til blå himmel og sol Johs. har fødselsdag i dag, han påstår han har været sød i året der er gået. I aften kommer Niels-Ove og Inger vi glæder os, man har lovet fint vejr frem til fredag, det bliver dejligt, vi har aftalt at Mødes i Cochem ca. 50 km. op af Mosel.

I Danmark har jeg hentet mig en orndtlig halsbetændelse, jeg har det faktisk ikke ret godt lige nu, men jeg må skynde mig at blive rask igen, vejret og naturen er så flot og vi får besøg, vi skal ud at se en masse, vi har jo vores bil hernede nu.

I går aftes kom vores gæster så Inger og Niels-Ove, og det var jo stadig  Johs. fødselsdag, så han inviterede ud at spise det var hyggeligt, Niels-Ove og  jeg fik snegle de var lækre, men vi var alle sammen trætte vi gik hjem til båden og fik en godnat drink og så godnat. I dag skal vi ud at se på byen Cocem er en flot by med en masse turister, vi ligger i by havnen og kan se over på alt gøglet og den store flotte borg Reichburg den ville vi op at se. Inger og jeg regnede ikke med at kunne klare at gå derop, men det var ikke så galt vi havde hørt at der gik busser derop. Da vi kom over broen holdt der et lille tog hvorpå der stod noget med borg, så vi satte os ind og betalte 4€, det var såmænd meget sjovt men der var bare det, toget kørte ikke til Reichburg, vi var blevet narret, men ok så fik vi set noget andet af byen, men egentlig ikke så meget, så 4€ var ret vildt, men noget fik vi da ud af denne tur for billetten kunne bruges til at gå ind på et vinhus hvor vi kunne få et lille glas vin og det bedste var at glasset måtten vi tage med, så nu har vi 4 små søde vinglas. Men vi ville jo op på den borg den så flot ud nede fra. Vi fandt en bus den rigtige hvormed vi kørte op til borgen, det kostede også 4€ det var helt vildt, det er over 30 kr., men vi troede at der var rundvisning med i den pris, men nej. Borgen var flot og stor og en fantastisk udsigt over Mosel og byen, så det var fint, men ind at se borgen kom vi ikke det kostede 6€ for en 10 min tur hvor man fik riddersalen at se og ikke mere, så det undlod vi.
Da vi kom ned til byen igen gik vi en tur i den smukke by, der fandt vi en spændende forretning med vine og likører af alle mulige arter, man måtte smage alt hvad man ville , så der måtte vi absolut ind, men Malou måtte ikke komme med, damen var helt ulykkelig over at skulle sige det til os, men det behøvede hun nu slet ikke at være, johs. Gik bare ud med den igen, Inger og Niels Ove og jeg blev der og smagte en masse og i guder, hvor det smagte godt, vi kunne være blevet godt fulde, og damen var så sød.

Vi købte alle tre en flaske og Niels Ove og Inger købte en fin en til johs. Det var Viagre, han havde derefter problemer med at holde benene sammen under bordet.

Næste morgen vågnede vi igen til solskin, men jeg havde det slet ikke så godt endnu, men vi havde aftalt at vi skulle køre i Inger og Niels-Ove bil rundt at se noget inde i landet eller oppe i landet.

Når man sejler i Mosel tror man at det er bjergrigt omkring floden, men det er der slet ikke, når man er kørt op af bjerget ca. 200 meter op, vejen snor sig smukt med en 6-7 hårnålesving gennem vinmarkerne og pludselig er man ovenpå, Moseldalen er faktisk ikke til at se, man ser hen over moseldalen, landskabet har ændret sig til et almindeligt dansk landskab, med små bondebrug, endnu ikke udflyttet som i Danmark, men samlet i små landsbyer.

På turen op gennem hårnålesvingene gjorde vi holdt adskillige steder hvor polakkerne var i gang med drueplukning (Vingutterne (vinbønderne) siger tyskerne ikke gider plukke vin, så det er godt at polakkerne vil) ca. 60% af druerne bliver plukket med maskine, resten på de stejle skråninger bliver plukket manuelt. Vi kunne sagtens få et job, også betalt, men det ser ud til at være hårdt at gå på skråningerne med en 60 kg fyldt spand på ryggen, så vi nøjedes med at plukke de druer vi kunne spise.

Vi kørte tværs over til Rhinen ved Rydesheim og derfra til Koblenz hvor vores bil stod ved sejlklubben, en flot tur. På turen var vi flere steder inde for at smage og købe vin, i hvert gavlhus er der faktisk en vingut med kælder og det hele, de er meget gæstfri og fortæller gerne om hvordan de får den bedste vin ud af druen, når de er så gæstfrie er man faktisk nød til at købe 6 flasker af hans bedste vin.

Da vi kom hjem gik jeg i seng og de hyggede sig. Vi havde lavet den ordning at hver anden
dag skulle vi skiftes til at lave mad og vaske op, og nu var det mændenes tur. Solskin igen, da vi havde fået vores morgenkaffe sejlede vi så igen, Niels-Ove blev styrmand og jeg glædede mig til at jeg ikke skulle sluse, der var jo to stærke mænd til det, så jeg fik sluseferie. Vi sejlede til Zell hvor vi lagde til ved by broen, det var billigst der var ingen til at kræve op så sent på
året.

Zell er byen hvor de laver den kendte vin ”sorte kat”, omgivelserne var flotte men byen lidt kedelig i forhold til alle de andre vi har set, men vinmarkerne gik faktisk helt ned i køkkenet til folk. Om aftenen var det så Inger og mig der stod for madlavningen og derefter hyggede vi os med lidt af de gode dråber, Niels-Ove og Johs. Arbejdede med de næste sider til vores
hjemmeside, valgte billeder ud og rettede lidt her og der.

Atter sol, en hyggelig morgen det er hyggeligt at have besøg, vi går og har det rart sammen. Niels-Ove er igen styrmand, så nåede vi til Bernkasel-Kuss – en gammel smuk by. Vi lagde til et lille sted ved Kuss, og tog en taxi ind til Bernkastel som har en bykerne af meget gamle mukke huse, vi tog en masse billeder, det var næsten ikke til at holde op.

Næste morgen havde vi planlagt at sejle til Numagen, men da vi ville sætte motoren i gear var der ingenting der virkede, der var ingen olietryk på gearet, det lød meget dyrt så humøret gik en kort stund på nul, vi kunne jo ikke sejle mere. Johs. ringede til Carl-Christian i Danmark, han har forstand på sådan noget, Johs. Fik forskellige oplysninger som han kunne prøve, men der var ikke noget at gøre, vi blev så enige om at tage gearet ud, så Niels-Ove kunne få det med til Danmark om søndagen, men vi ville lige sove på det.

Vi blev enige om at Niels Ove og Johs. Skulle tage bus og tog til Cochem hvor vores biler stod.
Inger havde fået dårlig mave, så jeg gik en tur og købte ind i den smukke by, medens Inger plejede sit helbred. Om aftenen fik vi igen god mad og drak lidt ”grav vin”.

Det har fosset en del i nat, så vi skyndte os at tænde for varmen. Efter morgenkaffe gik tiden til middag med at få gearet skilt af og op på kajen, Inger og jeg kikkede på. Om eftermiddagen kørte vi til Trier, vi besøgte forskellige vingutter, bl.a. Moselhertz som er en andelsvirksomhed de indvejer 1,8 millioner liter vin om året og har Mosel dalens største vinkælder med over 100 vinfade med et indhold fra 3000 – 70000 liter i hvert, de er ca. 180 andelshavere, vingutterne aflevere selv druerne ved døren, resten sørger vinkælderen for.

I dag er det så søndag og Niels-Ove og Inger er lige taget af sted hjem med vores gear. Der hvor vi ligger er der hverken vand eller el, så Johs. Har kapret en mand med båd som vil slæbe os over til den anden side hvor der er et lille anlæg med broer ved en campingplads hvor vi kan få strøm og vand. Det bliver godt, vi har en masse vasketøj som vi kan få vasket på camping pladsen.

I dag er det mandag den 20 oktober og i aften kommer Mona og Poul-Erik, det glæder vi os til de er altid så glade og positive, vi har købt champagne til når de kommer og lavet god mad.
Næste morgen kører vi ind til Bernkastel for at se den hyggelige by, vejret er godt men ikke varmt så efter en hyggelig bytur fandt Poul-Erik et lille sted (vinsted) meget lille og i en meget smal gade, det var over 400 år gammelt.

Derefter gik turen til en cafe, der fik vi kaffe og jeg havde bestilt en appelstrutdel, det er en kage fra Tyrol en æblekage (bagt) og serveres varm med is og flødeskum, den er bare lækker. Om aftenen var vi blevet enige om at skiftes til at lave mad, det var Mona og min tur i aften, det blev sent så efter maden var vi trætte og gik i seng.
Efter morgen kaffen kørte vi til Luxemborg, der skulle være så flot, selve midtbyen med gågade var nu en skuffelse, men omgivelserne var flotte. Det var så vores mening at vi på vejen hjem ville ind for at få lidt at spise, et lille hyggeligt sted, men vi kunne ikke finde et sted der passede os, efterhånden var vi blevet godt sultne og Mona og jeg skulle tisse. Johannes kom pludselig i tanke om et sted hvor vi kunne både spise og komme på toilettet, det
var i den lystbådehavn hvor vi måske havde overvejet at ligge op for vinteren, vi havde været der før, den var vi med på med det samme for der var meget hyggeligt, men da vi ankom var der lukket, de åbnede først kl. 18:00. så stod vi der og skulle stadig tisse og da var klokken over fem så vi kørte hurtigt hjem.
På turen hjem brokkede vi piger os så meget og sagde vi ville have mindst 5 retter mad når vi kom hjem, det var jo mændene der skulle lave mad og tro om vi ikke fik det. De var bare så dygtige, først serverede de franske kartofler med dressing dyp til, derefter rejemad, vinbjergsnegle, kæmpe okseroulader og som dessert frugt med fløde, dertil Mosels mest udsøgte vine. Til at sove på fik vi en Manhattan, men det var faktisk ikke nødvendigt da en sejlerdag på Mosel tager hårdt på kræfterne.

Vi stod op og hyggede os med morgenkaffen og da vi ikke selv kunne sejle ville vi tage en tur med turbådene (dem er der mange af) til Trauben Trahbach så Mona Og Poul-Erik trods alt kunne sige de havde sejlet på Mosel. Men det blev desværre ikke til noget, inden vi tog af sted ville vi lige høre hvornår Doris Og Tom kom næste dag, det ændrede noget på vores planer, for da vi fik kontakt var de faktisk kun 200 km. fra os (altså en dag før vi havde regnet med) da Mona og Poul-Erik hørte det ville de ikke være om bord mere de mente det var for meget med 6 personer på Nikita og sådan blev det, Mona og Poul-Erik kørte midt på eftermiddage, de kørte over Frankrig hjem, ud til kysten ved Dover derfra op gennem Belgien og Holland, vi har siden hørt at de havde en fin tur hjem.

Nå nu skulle vi til at forberede os på vores nye gaster, der blev ryddet ud tænkt på mad og hvad vi skulle foretage os de næste dage. Torsdag aften kom Doris og Tom med gearet, vi aftalte vi ville vente til næste dag med at montere gearet, det var blevet for sent og Doris og Tom var trætte efter turen, de havde ikke sovet så godt i bilen natten før det var koldt, det frøs nok ca. 5 g. og benzinen fra påhængsmotoren som de også havde med lugtede ikke ret godt, på mig virkede som om de havde sniffet hele natten.
Næste formiddag efter endnu en kold nat, jeg ved ikke hvor meget det havde frosset, men der
var tyk is på Nikita. Doris og jeg gik en tur ind til Bernkastel medens Tom og Johs. monterede gearet, de var dygtige det tog godt et par timer, så da vi kom tilbage var vi sejlklare igen.
Vi spiste en hurtig frokost og sejlede derefter den afbrudte tur til Nümagen, alt i fineste orden. Vi spiste på restaurant om aftenen, vi syntes vi skulle fejre at vi var sejlklare igen. Det viste sig at det var en bagatel med gearet, men hvis det skulle til rep. på stedet så var det sikret blevet
dyrt, vi takker for hjælpen tak.I dag lørdag den 25 okt. Kører vi til Trauben – Trabech en smuk tur hvor tom + Doris gav frokost. Vi fik løgsuppe og pommes frites, den smagte dejligt.
Om aftenen lavede Doris og jeg dejlig mad og så spillede vi kort, jeg vandt over 40 kr., men de gik jo i kortkassen sammen med et indskud på 100 kr.I dag rejste vores sidste gaster for i år, det var mærkeligt igen at være alene. Malou og Johs. cyklede en tur ind i byen, han kom i snak med den vingut hvor vi dagen i forvejen sammen med Doris og Tom havde købt vin, han mente Johs. havde brug for et par rigtige gamle lagrede flasker vin, han trak dem ud af en
høj stabel, der var så stort et tryk på flaskerne at de blev stående selv om der manglede et par stykker.
Mandag den 29 okt. sejlede vi så videre til Pölich, det er nede ved en anden vinbonde der har et stort indvejnings firma for vin han indvejer 1.800.000 liter vin. Hans datter er havnefoged for havnen Moselhertz, johs. synes hun ser godt ud, så her skal vi ligge længe, men pyt med det hendes mand er også ganske pæn, det er være med faderen, han er 82 år og en værre snakke basse, han kommer mindst en gang om dagen og sludre han er mægtig flink. Vi har været med ham inde i vinkælderen den er virkelig stor og industrialiseret, der er ca. 190 vinfade, ikke de gængse af egetræ, men af rustfrit stål og glasfiber med et indhold på
ca. 8 – 30 tusinde liter i hver fad.Firmaet er startet langsomt efter krigen, han var med i 2 verdenskrig, da den var slut i 45 gik han hjem fra Italien og kom forbi Mosel floden, han syntes
det var et dejligt sted og startede en vinproduktion som nu er endt i en sammenslutning af 180 vinbønder, firmaet er et andelsselskab efter dansk mønster.
Det var meget, nu ved vi næsten alt om vin, vi har jo været helt tæt på vinhøsten i en måned. Johs. købte lige 6 flasker, vi havde jo købt af dem før sammen med Inger og Ove, og de er faktisk de bedste vi har smagt (og vi har smagt mange).
I dag er det jo Michael & Dorte kommer med deres børn, det bliver hyggeligt. Michael er en af Ib’ ungdomsvenner som jeg kender godt fra Aabenrå. Jeg lavede god sønderjysk mad til dem bl. andet jordbærgrød, det gjorde lykke og vi havde en dejlig aften, de er jo så søde. Vi skal også ind og se det danske IT firma hvor Michael er chef for.
Onsdag den 29 okt.

Vores vandpumpe er gået i stykker, den har stået og pumpet uden der kom vand. Nu står Johs. på hovedet for at prøve at ordne den, det skal nok lykkes han er jo så dygtig, jeg SMS er, og skriver lidt kort, det regner.

Torsdag regner det stadig, så vi kører nu til Luxemburg for at se efter vinterplads, men det bliver nok heromkring Pölich / Trier. På vejen kører vi forbi Dangaard i Trier, vi finder Michael på chefkontoret, hilser på sekretæren som dagen i forvejen havde en speciel opgave, hun skulle udarbejde en liste med alle overvintrings muligheder for Nikita i Mosel floden. Michael viser rundt, firmaet er meget større end vi troede, de omsætter for et beløb jeg ikke kan
skrive, der er ikke nok nuller i pennen. Der er ca. 180 ansatte der styrer logistik for nogle af Tysklands største teleselskaber samt handelshuse. For Johannes var det en stor oplevelse, han ville gerne have været yngre.

Søndag: Det er stille i havnen, ikke rigtigt noget liv, det er ved at blive efterår. Så da vejret blev bedre, med nogen sol, kørte vi en lang flot tur op i bjergene og det er faktisk noget af en oplevelse naturen veksler fantastisk mellem skov en lille by og rundt næste hjørne så er der pludselig noget helt andet spændende bla. Vi kørte oppe dybt inde i skovene og pludselig stod der stenbageri, der var ikke et hus eller lignende mellem bjerget og skoven lå et 200 år gammelt stenbageri. Vi købte et stort brød det skulle vi da prøve syntes jeg, Johs. grinte og spurgte hvornår tror du vi får det spist, det var jo kæmpe stort. Der var også en lille mini so med mange forskellige dyr, legeplads hotel og traktor museum. vi kørte videre i den smukkeste efterårs natur, som bestemt er meget, meget flottere og imponerende end derhjemme, nok også fordi bladene sidder længere på træerne, fordi det ikke blæser så meget, de får meget kraftigere farver, det er næsten ikke til at beskrive. På vej hjem kørte vi
forbi et sted hvor der var afviser til Skiffer værk, vi kørte der op, det viste sig at hele bjerget var undermineret af gamle mine gange. Det er utroligt hvordan de kan forarbejde skifferen til det smukkeste tag med ganske primitive værktøjer. Hovedparten af husene er tækket med skiffer det ser smukt ud, skiffer bliver faktisk brugt lige som tegl her i Danmark.
Mandag den 3 november havde vi besluttet at vi skulle til Trier by for at se den, Dorte havde sagt at det er en flot og dejlig by og hun havde bestemt ret, den virker ikke så hektisk som mange store byer gør på mig, men rar og behagelig. Malou havde vi efterladt i bilen og jeg trak Johs. med ind i forretninger med skotøj, jeg havde jo sagt at han til sin fødselsdag skulle have
et par nye sko, vi fandt da også et par pæne ruskind sko. Jeg købte mig en bluse og en hat. Senere gik vi ind for at få lidt frokost, det er altid spændene med fremmed mad, Johs. bestilte noget med fisk i, det fortrød han meget det smagte af fisk og det skal fisk aldeles ikke efter hans mening.

På hjemvejen kørte vi en lille omvej for at opleve efterårs farverne de var simpelthen så fantastisk flot, jeg har aldrig set at naturen kan blive så storslået, vi kørte igennem en skov, det var som om den var helt orange og rød, jeg fotograferede men farverne er ikke som de skal være.
Vi kørte forbi Merringen, hvor vi var stillet i udsigt at Nikita skulle vinter opbevares i en hal, men det glippede da der var overfyldt, vi blev tilbudt udendørs opbevaring inden for hegn hvilket vi accepterede.

De næste dage brugte vi på at vinterklargøre Nikita inden den skulle på land, det var et pragtfuldt vejr ca. .15 grader med sol og stille vejr.

Denne efterårs tid hernede ville vi ikke undvære, det har været en stor oplevelse at se Mosel i så mange forskellige forklædninger. Vi har nu været i Mosel i ca. 6 – 7 uger og kun sejlet 180
km.

I eftermiddags har Johs. installeret olie vandvarmer, el er for dyrt vi betaler ca. 4.50 kr. pr. kw. Og det er faktisk mere end havnepengene. Jeg vaskede tøj det er ved at blive et problem med at få tøjet tørt, selv om der er sol og varmt er der ikke megen tørring i luften. Medens tøjet forsøgte at tørre, gik Malou og jeg en tur , da vi kom hjem til båden igen lavede vi frikadeller, om aftenen kom der SMS fra Mona og Poul Erik. Det er hyggeligt med SMS, det er billigt og hurtigt jeg er ved at være ekspert, det er en dejlig fornemmelse at der sidder en i Danmark og skriver SMS for et minut eller mindre senere at kunne læse SMS’.
Vi har købt en parabol for at følge lidt med i hvad der foregår ude i verden, den er virkelig god, den har bare et problem den kan ikke vise dansk bryllup.

De sidste dage har det været diset om morgenen, men hen af ved 10 tiden letter disen. I radioen siger de det skal blive 17 grader i dag. Vi skal have båden tømt inden kl. 11:00 hvorefter den skal på land, vi har travlt alt skal tømmes køleskab, toilettank, vandtank, og meget mere. Kl. 11:00 kom bilen med traileren, den almindelige måde at tage både op i Mosel og mange andre steder i udlandet, er at traileren bliver kørt ud i vandet, hvorefter båden sejler op på traileren, på samme måde som man i Danmark tager joller op.
Vi kunne ikke bruge slæbestedet i den afdeling af havnen hvor vi lå, der var ikke dybt nok, vi sejlede derfor over i nabohavnen hvor traileren var kørt ned af slæbestedet, vi kom efter et forsøg rigtig op på traileren og lastbilen begyndte at trække os op, men den var åbenbar for lille den gik i hvert fald i stå da Nikita var halvt ude af vandet. Under forsøget på at komme i
gang igen ruskede den i vognen hvilket resulterede i at Nikita gled en smule tilbage på vognen og pludselig væltede Nikita over på siden så der kom vand helt ind i styrehuset, heldigvis var vi netop så langt fra cementkajen at Nikita ikke rørte men der var nok kun en centimeter mellem kajen og Nikita. Efter Nikita havde rettet sig op igen ville kaptajnen og skibshunden fra borde, kaptajnen sprang, trods dårlige knæ med mere, 3 m. ud i den blå luft, skibshunden bagefter, godt grebet af to stærke matroser inde på land gik alt godt. Styrmanden var så alene tilbage på Nikita, han sejlede tilbage til den gamle plads. Det viste sig at den agter støtte på traileren var brækket af, vognmanden som skulle transportere os til hallen havde fået kolde fødder, Nikita var for stor en mundfuld for ham, han havde mistet lysten til at forsøge med en anden trailer.
Så vi havde valget at sejle til en anden havn, eller lade Nikita blive i vandet for vinteren, da båden var helt tømt og skulle gøres beboelig igen, hvis vi skulle forsøge et andet sted, valgte vi at blive i vandet for vinteren. (det er den eneste havn i Mosel hvor der ikke bliver oversvømmelse). Vi lavede en aftale med havnen, om at tilse Nikita jævnligt, så må vi jo
se om vi kan sove om natten når vi kommer hjem.

Med sejler hilsener
Marga, Malou og Johannes