Danmark

Turen gennem danmark til Bremerharfen

 Bremerharfen den 8 sep 2003

Den 17 aug. sejlede vi fra Frederikshavn kl. 17:00. Niels Ove kom til Frederikshavn og sejlede med til Sæby hvor Inger stod og vinkede farvel med flag. Inden vi sejlede af havde mange været forbi for at tage afsked, Tom & Doris kom med gave en fin passer, Mona & Poul Erik kom for at tage vores bil med hjem.
Turen ned gennem Danmark blev brugt til at tage afsked med børn og venner. Hans Fie Tue_Thumb
I Åbenraa lagde vi masterne ned så Nikita kom til at ligne en flodbåd. Den 28 aug. Sejlede vi fra Åbenraa til sønderborg, det var vores mening vi ville sejle til Kiel, men det blev for sent så vi lagde til i Sønderborg.
Næste morgen kl. 07:00 sejlede vi så fra Sønderborg med kurs mod Kiel, de første par timer gik det godt, men så tog vinden til fra øst og vi fortrød bitterlig at vi havde taget masterne af så tidligt, på et tidspunkt gad vi ikke alt det gyng – gang mere så vi sejlede ind til Schleimünde ca. 20 mil fra Kiel.
I Schleimünde er der bare ingen ting, men vi lå godt i læ for vinden. Tyskerne vi talte med sagde at der ville blive kuling eller mere, vi var ved at affinde os med at overnatte der, så johs. var begyndt at læse bådnyt som Knud havde givet ham, heri var der en anvisning på hvordan man gennem mobilen kunne få en dansk vejrmelding, den var ikke nær så afskrækkende som tyskerne sagde, så vi gik op i klitterne for at konstatere at vinden var flovet en del. Bro Rendsburg_Thumb

Kl. 14:30 lagde vi så fra kaj der og sejlede så atter mod Kiel, der var godt nok ikke så megen vind men der var rigtig meget sø, alt rullede om ørerne på os, køleskabet røg også op og marmelade – ketsjup og alt røg ud (fint svineri) men kartoffelmel er jo godt til meget. Vi lagde så til kaj i silende regn i Strande lige nord for Olympia havnen kl. 17:15, næste morgen fortsatte vi i silende regnvejr.
Vi var så heldige at slusen netop åbnede da vi kom til Holtenav, det var vores første sluse på turen og det gik meget fint, vi var meget overraskede over den stærke trafik på Kilerkanalen, men ellers var kanalen ikke den store oplevelse.
Næste stop var Brunsbüttel, pludselig stod Birgit og Anders fra langturs træffet 2002 der, de var sejlet fra Hvidesande til Helgoland på en weekend tur, men på hjemvejen blev det til kuling lige imod så de var gået til Brunsbüttel for at gå østen om Danmark hjem. Vi havde en hyggelig aften.
Næste morgen gik vi gennem slusen ud i Elben, vi skulle til Oldendorf og derfra ind i Hardelner kanalen, men i Elben er der jo tidevand ca. 4 meter, vi nåede ikke at komme ud i tide, forstået på den måde at i Oldendorf har vi ca.: en halv time at anduve på kommer vi for tidlig kan vi ikke komme igennem slusen kommer vi for sent er der ikke vand nok i renden, derfor valgte vi at gå ind til Brunsbüttel Yacht Club som ligger umiddelbart efter slusen. Nikita i mudder_Thumb
Men det var ikke stort bedre, umiddelbart efter anduvnings bøjen, som er en riskost, kunne vi mærke at vi tog bunden, ikke hårdt som i Ålbæk bugten, men meget blødt. Vi var ikke interesseret i at stå i mudder til halsen i 8 timer, så motoren fik godt med omdrejninger og sørme om ikke Nikita kunne lave sin egne rende ca. 400- 500 m. igennem alt mudderet ind til den første bro. Det var faktisk meget skægt da vi fandt ud af at det kunne lagde sig gøre.

Nikita under mudder sejlads, mudder bølgen agter er en Nikita laver fordi der er kun 40 cm. Vand, det vil sige der laves en rende på 90 cm.
Vi kom ikke helt til kaj men ved hjælp af vores medbragte landgangsplanke kom vi i land, og blev straks inviteret på øl i sejlklubben.
Det var jo spændende om vi kom over på siden. Vi blev der natten over, vi havde fået at vide at vi skulle sejle kl. 8:30 da skulle vanstanden passe ved Ottendorf.
Nikita i mudder_Thumb
Vi sejlede af kl. 8:00, det var vi glade for ellers skulle vi igennem mudder sejlads en gang mere. Vi gik over til slusemesteren, han sagde at vi skulle sejle igennem diget mellem 13:15 – 13:30 så skulle vandstanden passe.
Vi måtte sænke vores mast yderligere da der kun er en frihøjde på 2,7 m., resten af turen er der en frihøjde på 3,5 m.

Nikita sejler gennem diget ved Ottendorf med 10 cm under kølen og 10 cm over masten.Vi lånte sav hos slusemesteren så vi kunne save af vores mastebukke, slusemesteren tog et kontrolmål og mente vi havde 2 cm. Under en jernbanebro, det kom også til at holde stik.
I Hardelnerkanalen må man kun sejle 8 km. I timen, så motoren gik i tomgang. Kanalen er ca. 60 km. Lang, ca. 25 km før Bremerharfen ligger slusen og byen Bedakesa, her gjorde vi holdt for natten ved et fint anlæg.
2 cm under bro_Thumb
Der var rart og vejret var nu dejligt med sol og varme og næsten ingen vind. Og hvorfor den lidt besværlige vej, ja det er jo fordi vi har lovet vores tyske venner i Bremerharfen at komme forbi dem på vejen ned, Erhard er jo slusemester på den sidste sluse ved Bremerharfen.
Waltraud & Erhard kom til Bederkesa med champagne og bød os velkommen til Bremerharfen
Næste dag skulle Erhard naturligvis sluse os ud i Bremerharfen, men det gjorde han faktisk ikke da der ”kun” var 20 cm. Forskel åbnede han begge sluseporte på en gang, så vi røg igennem som på en rutsjebane.

Erhard havde sørget for en fin plads i Weser yacht Club bag slusen ind til handels og fiskerihavnen, det vil sige inden for tidevandet. (tidevandet er 4 m ved Bremerharfen),
og skibs hunden nød det!
Skibshunden Bremer_ThumbVi har nu været i Bremerharfen en lille uge med besøg både her og der, Marga var ude at shope med Waltraud, det tog hårdt på johs.. I aften afslutter vi vores besøg i Bremerharfen med at spise på pandekageskibet, i morgen tidlig kl. 08:00 skal vi igennem slusen og ud i Weser, så skulle strømmen være med (3 – 4 mil) til Huntefloden hvor Oldendorf ligger.
Bo har været med en god uges tid, det er rart med en god gast, han troede fra start at det var et krydstogt han var med på, men han er blevet klogere. Han afmønstre desværre i Oldenburg.

Med sejlerhilsner

Ms-Nikita og besætning