Bremerharfen

Sejlturen Bremerharfen til Mosel

Besøget i Bremerharfen afsluttede vi med middag hos Waltraud og Erhard og dagen efter besøg på pandekageskibet hvor Erhard en gang imellem er gast når de har sejlende gæster. Skibet er et projektskib bemandet med ”arbejdsløse”, det så ud til at det fungerede fint, man kunne få alverdens forskellige pandekager.

Onsdag morgen ville vi så sejle videre til Oldenburg, men først mente Johs der var for meget vind og sø uden for slusen i Weser. Men det blev bedre og vi sejlede ved 9:30 tiden, der var fint vejr på Weser. Turen gik op af Weser med Bo om bord som gast, ved floden Hunte drejede vi styrbord mod Oldenburg, vi lagde til ved en lille hyggelig havn, Oldenburg Wassersport klub med meget søde mennesker. Næste dag gik vi en tur i Oldenburg der er en hyggelig og flot by og alle i Oldenburg cykler, vi har aldrig set så mange cykler, de kommer både fra oven fra neden, højre, venstre og derimellem. Nikita med flag_Thumb

Vi blev faktisk fanget i Oldenburg en uge,om aftenen da vi var ved at tilberede vores mad kom der en fra klubben og fortalte at slusen skulle lukkes i en uge på grund af reparation så hvis vi  ville videre skulle vi sejle inden kl. 21:00. Det var nu meget godt, men det er bare det at i Oldenburg er der tidevand selv om det er langt fra kysten ( der er ca. 3 meter tidevand) da det var nidrig vand kunne vi ikke komme ud til slusen. Vi tog det nu ikke så tungt, da der skulle være stor havnefest, som vi blev inviteret med til. Det er en gammel tradition, hvor alle pynter deres både med flag og lys. Kl 19:00 sejlede man rundt i Oldenburgs Kanaler med musik og højt
humør. Kl. 21:00 kom man tilbage til klubhuset, herefter var der gril + dans og alt øllet m. m. der ikke var drukket i løbet af året skulle drikkes.

Dagen efter cyklede vi os en tur, da vi kom tilbage satte vi os uden for klubhuset og fik os en drink og kikkede på dem der ikke var blevet helt færdige med festen endnu. Det var utroligt at de ikke faldt i vandet når de balancerede ned til deres både, det var simpelt en hel cirkus
forestilling. Den 15. sep. stod vi atter op til solskin, der blev pudset messing og vasket skib, derefter gik turen på indkøb, da vi regner med at komme videre i morgen tidlig.

Nu er det morgen, men vi kan stadig ikke sejle, slusen er endnu ikke færdig, nu har vi ligget en uge og vil gerne videre, vi cyklede en tur ned til slusen, hvor der var en hyggelig restaurant, Johs. gik hen og talte med slusefolkene, de sagde at slusen nok åbnede kl. 14:00, men der lå en lang kø af helt store 
fragtskibe som først skulle igennem. Alle i havnen mente at vi skulle vente til næste morgen kl. 5:00. men vi kaldte slusen over vhf, og slusemesteren sagde at vi sikkert kunne komme igennem som nr. 3 sammen med en fragtbåd. Vi skulle sejle ind til slusen og vente. Kl. 18:00 gik vi så igennem slusen og ind i Küstenkanalen som er ca. 65 km. lang uden overnatnings muligheder, så vi fortøjede på den anden side af slusen og gik tidligt i seng, vi ville sejle tidligt næste morgen, men da vi stod op var der helt tæt tåge, så vi måtte vente til ved 11:00 tiden, hvor solen kom frem og der var atter en meget varm dag. Johs. i stakken bovs og bar mave med yverklud på panden.

Det blev ellers en ret ensformig dag Küstenkanalen er to rækker træer med vand i mellem. Vi kom ud i Ems floden og sejlede 20 km. til byen Lattern, hvor vi overnattede. Næste dag fortsatte vi af Ems floden som snor sig igennem landskabet, med køer og små landsbyer. Efter kort tid kom vi til at sluse sammen med en Nauticat magen til Nikita. Vi fulgtes af resten af dagen, det var meget flinke mennesker der hed Jonna og Horst Busse fra Lingen.

Vi overnattede i Lingen lige over for et a-kraftværk, det er nu godt vi ikke bor klods op af sådan et. Der var også et vandfald, vi gik om aftenen over for at se det, men det var nu et bette et. Heldigvis kunne vi her få vasket noget tøj og det gjorde vi så. Ja så er det atter fredag (lønningsdag) vi har sat 140 € af om ugen til forbrug, kost, og det ser ud til at holde pænt.

I dag er det igen 26 – 28 g. og sol, lige nu sejler vi i Dortmund Ems kanalen. Her er der heldigvis ikke så mange sluser, den kan man nu godt få for mange af, de er bestemt ikke særlige pæne, men eller

Nikita Mynster_Thumb
en pæn tur med masser af broer, mange sidder ved bredden og fisker, man kan også se på ekkoloddet at omkring sluserne er der masser af fisk, men jeg har ikke endnu fået fiskegrejet frem, Johs. siger han ikke gider spise de små fisk, men han aner ikke en pind om hvor store de er.

I aften når vi Mönster, Johs. har sagt at det er modens mekka med marmor på gaderne og jeg må få 10 € og en time til at bruge dem i, lad os nu se om det passer. Dagen efter om søndagen var det meget varmt over 30 g., vi sejlede kun 20 km. Til en lille havn Datteln. Vi ville købe en is men fik at vide at der var 5 km til det nærmeste ishus. Vi besluttede at cykle derind til en lille by,
det viste sig at der var byfest med et være mylder af mennesker, der var flere isbarer, vi fandt den vi havde fået anbefalet, ganske rigtigt ser man da også meget sjælden større og flottere is, og de smagte pragtfuldt, vi sløjfede aftensmaden da vi kom hjem. Dagen hvor vi skulle nå Rhinen den 22. sep, dagen starter igen med bagende sol, vi sejler på Rhein Herne kanalen igennem Ruhr distriktet, med masser af broer.

Da vi kom ind i en sluse kom vi til at ligge foran et containerskib, da slusen lukkede vand ud foran os, blev der en strøm bagfra, der gjorde at den bagerste krog ikke kunne holde og Nikita kom til at ligge på tværs af slusen, efter kort tid sprang også de forreste kroge også af, og vores Nikita huggede fra den ene side af slusen til den anden, ind mod muren, det var forfærdeligt, vi måtte begge bruge alle vores kræfter. Heldigvis var vi nu nede og slusen åbnede sig. Puha det var rædselsfuldt, jeg var helt færdig bagefter ”jeg græd vist lidt”, men Nikita fik heldigvis kun små knubs.

Vi kom ud i Rheinen i Düessbog, hvor vi fandt en lille havn som vi var blevet anbefalet. I havnen var der en lille bunkerbåd, han ville absolut sælge diesel til os for vi skulle være fuldt optankede når vi skulle op af Rhinen, sagde han. Vi var ikke så meget for det, vi syntes han så noget snusket ud, men det var billigt, så vi lod os overtale, kvittering så vi ikke noget til.
Rheinen havde vi ventes os meget af, vi havde talt med mange om hvordan det var at sejle på Rhinen, nogle sagde at det ikke var noget problem, der var godt nok megen trafik og naturligvis en god modstrøm. Andre sagde det var ren kaos, man sejlede både styrbord og bagbord om hinanden og det var ikke til at finde ud af. Vi havde også hørt at der var lidt vand i Rhinen og erhvervs trafikken havde svært ved at komme frem på grund af for lidt vand. Nå men summe summarum, vi valgte at sejle op af Rhinen og planlagde at besøge Düsseldorf, Køln, Bon og så videre.

Vi startede fra Duisburg ved 10 tiden, det var slet ikke så slemt, der var en modstrøm på ca. 4 km. Så vi sejlede 8 km over grunden, det samme som en cykel, det gik så godt at vi overså indsejlingen til havnen i Düsseldorf, nå men pyt med det vi fandt nok en anden havn. Det gjorde
vi også, vi sejlede langsomt ind mod havnen, det så ud til at være hyggeligt, havnen lå i en lagune med sandstrand uden for. Men vi kom ikke ret langt så strandede vi i grus og strømmen tog os så vi lagde os svagt på siden, vi slog straks bak og kom fri uden problemer. Nå py ha det var pokkers så havde de ret dem der sagde der ikke var ret meget vand i Rhinen. Vi sejlede videre og forsøgte endnu en havn med samme resultat, det var efterhånden ved at blive
aften og efter reglerne måtte vi ikke sejle efter mørkets frembrud, så vi var ved at være indstillet på at ankre for natten, det var vi dog ikke meget for da der ikke var nogen steder hvor vi kunne ligge i læ for erhvervs trafikken, de sejlede alle med halv eller tredje del last og stak ikke dybere end os. Lige før solnedgang fandt vi dog en nat havn, en nedlagt erhvervs havn kort før Køln. Nå så var der ikke ret langt til Køln næste dag. Der var en times sejlads så vi tog os god tid om morgenen, vi startede ved 11 tiden.

Ved køln begynder Rhinen at ændre karakter der begynder at komme bjerge i horisonten og der kommer enkelte vinmarker, det tegnede godt vi kom i bedre humør efter gårdagens strabadser. Vi kom til Køln med domkirken lige i front, ved indsejlingen til domkirken midt i byen tog vi igen grunden ganske let, så var det sket, nå pyt vi kunne sejle til Bonn og tage bussen derfra. Men der var ingen havn vi kunne ligge for anker det var vi ikke interesseret i, så vi fortsatte med samme resultat som dagen før, de små havne havde ikke nok vand til os, vi forsøgte en gang men tog grunden i sten det var ikke så godt, umiddelbar ingen skade men jeg er spændt på at se kølen når vi kommer på land. Igen var det ved at være mørkt så vi var spændte da vi så en indsejling til en havn der tydede på at vi kunne sejle ind i, men ak da vi havde 20 m til kajen stod vi på sand foran et flydende klubhus. En fra klubben kom frem og sagde at der var vand nok ved kajen og det kun var en lille sandbanke imellem os og kajen. Vi valgte at forsøge som sandsuger så efter et kvarter blev vi modtaget ved kajen med håndtryk for veludført arbejde.

Nu var der kun 40 km. til Koblenz så vi havde god tid! Vi var færdige med opvasken ved 10 tiden, men i løbet af natten var vandet faldet yderligere i Rhinen, nok 10 cm. Så den lille sandbanke var ikke kun 20 m. men 50 m., vi arbejdede i en time som sandsuger og heldigvis var der ingen sten kun en gammel gummistøvle, jeg tror vores skrue er helt sandslebet. På vejen til Koblenz er der et par steder hvor der er meget strøm ca. 8 km. timen, og ikke ret meget vand, det gør at man skal være 100% koncentreret. Som sports båd skal man jo sejle uden for afmærkningen mener flodpolitiet, (Og dem er der mange af, vi blev dog ikke stoppet) det kan bare ikke lade sig gøre der er ikke vand nok, så vi følger hele tiden ekkoloddet, det meste af tiden på 1,5 m. vand vi stikker 1.4 m. det vil sige vi har 10 cm. under kølen.

Vi kom til Koblenz forbi Deutsches Eck, (der hvor Mosel floden løber ud i Rheinen) og igennem slusen til mosel floden. Det var efter fyraften og floden var fyldt af sejljoller og motorbåde der nød den dejlige stille aften med en fin solnedgang, en ny verden åbnede sig for os, den forventer vi at få meget ud af. Rhinens byer må vente til en anden gang. Dagen efter vi kom til Koblenz gik der en passagerbåd på grund og al sejlads med turistbåde er indstillet. I radioen taler man næsten ikke om andet, jo lige den nye tyske socialreform og valget i Bayern. Den menige tysker er trætte af at han skal arbejde 2 timer mere om ugen til den samme løn som før € blev indført og når han skal købe betaler han det samme i € som før i mark. Når vi er på indkøb er der nok ikke den store forskel fra dk.

Vi forventer en måned fra Koblenz til Trier, herom en anden gang.

Marga & Johannes